Duften af Osso Buco der siver ind gennem sprækkerne ved dørkarmen. Ømheden i fingrene, af at skrive for meget på computeren. Lugten af indelukket, fordi jeg har siddet på mit værelse næsten hele dagen med døren lukket for at holde lyden af de andres gøremål ude. Jeg skæver over til min reol, hvor mine bøger står og stirrer på mig. "Tag mig, tag mig! læs mig nu. Jeg er meget mere spændende end den dumme SRO" siger de. Og det er fristende...
Er det ikke snart tid til at snige sig ude af denne hule og lave noget mere fysisk aktivt. Og jo, men jeg må vente til gymnastiktræningen imorgen. Så skal der ellers også bare gives gas, for tirsdag er jeg på skriveriet igen. Lige indtil onsdag morgen, hvor dette vidunder af en opgave skal afleveres og sættes helt og aldeles ud af verden, vil jeg befinde mig i denne tankesky bestående af prokaryote celler, antibiotikaresistens og acetylsalicylsyre, distræthed og søvnmangel. Jubii !
